Karantæneregler genindføres

Fra midnat genindføres kravet om 14 dages karantæne eller retest efter fem dage ved ankomst fra Danmark. Det kommer til at gælde alle - ikke kun personer over 12 år.

Offentliggjort

På grund af den stigende coronasmittespredning i Danmark genindføres karantæneregler, som har været brugt tidligere på året.

Det drejer sig om at indrejsende ved ankomst til Grønland skal gå i 14-dages karantæne eller lade sig reteste for corona på 5. dagen efter ankomst eller senere.

Det er fortsat et krav, at man kan fremvise en negativ test, der er foretaget maksimalt fem dage inden afrejse, før man får lov at rejse ind i Grønland.

Men fremover gælder denne regel for alle og ikke som det er tilfældet nu, kun for personer over 12 år. Der vil være en overgangsperiode for denne regel så den først træder i kraft den 7. oktober.

Læs den nye bekendtgørelse HER

Mundbind

Hvor og hvornår masker og mundbind skal anvendes er også blevet præciseret. Alle over 12 år samt kabinepersonalet skal med få undtagelser benytte sig af mundbind og/eller visir.

Det gælder under alt ophold i flyvere nu, også på indenrigsrejserne, ligesom masken skal beholdes på under ophold i lufthavne og terminalområder.

Børn under 12 år er undtaget for dette.

Ansatte med passagerkontakt i terminalområder og lignende, skal ligeledes bære mundbind eller visir, hvis der ikke kan opsættes en plastic skærm imellem ansatte og rejsende.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft fra midnat og gælder dermed for alle rejsende fra onsdag den 30. september. Der vil være en overgangsbestemmelse gældende for børn frem til den 7. oktober.

Vidererejse til byer og bygder

Går rejsen videre til en by eller bygd, der ikke er listet nedenstående, må man ikke rejse videre før man er retestet efter 5. dagen fra ankomst eller senere, eller har opholdt sig i en oplistet by i 14-dage. Den videre rejse til slutdestinationen kan også først foretages, når man har modtaget et negativt COVID-19 testresultat.

1) I Avannaata Kommunia:

a) Ilulissat

2) I Kommune Qeqertalik:

a) Aasiaat

b) Qasigiannguit

c) Qeqertarsuaq

3) I Qeqqata Kommunia:

a) Kangerlussuaq

b) Maniitsoq

c) Sisimiut

4) I Kommuneqarfik Sermersooq:

a) Nuuk

b) Paamiut

5) I Kommune Kujalleq:

a) Narsaq

b) Narsarsuaq

c) Qaqortoq

Powered by Labrador CMS