nytårsudtalelse

Kanukoka: Udligningsordningen er ikke længere passende

Kommunernes landsforening mener, at udligningsordningen, der har været benyttet i mange år, ikke længere er passende for vores nuværende samfundsstruktur

Formanden for kommunernes landsforening Martha Abelsen

Landet har mange og store udfordringer i det nye år, men også i de kommende år.

Flertallet i Inatsisartut vedtog kort før jul nødfinansloven for 2015 og gav dermed Naalakkersuisut bemyndigelse til at kunne udmønte bloktilskudsmidlerne og fordele det samlede kommunale bloktilskud mellem kommunerne i 2015.

En ordning, som kommunernes landsforening selv har foreslået Inatsisartut.

Udligningsordningen er ikke længere passende
Formanden for kommunernes landsforening, Kanukoka, Siumuts Martha Abelsen, skriver i sin nytårsudtalelse, at alle beboede steder har forskellige vilkår, og at det derfor er vigtigt, at vi i fællesskab bærer samfundets økonomiske byrde.

- Den udligningsordning, vi har benyttet i ganske mange år, er ikke længere passende for vores nuværende struktur, hvorfor det er blevet nødvendigt at vi skaber nye og klare rammer for vore fælles økonomiske betingelser. Fra Kanukoka deltager vi i skabelsen af nye og klare rammer, så der kan træffes beslutning i løbet af dette nye år.

Opfordrer til seriøs evaluering af inkasso-arbejdet
Derudover mener Martha Abelsen, at borgernes gæld til myndighederne er alt for stort.

- Vi skal fra Kanukoka opfordre til en seriøs evaluering af inkasso-arbejdet. Det er meget nødvendigt med større kompetence og ansvar til kommunerne på dette område, idet det er kommunerne som er nærmest i serviceringen af borgerne.

- Den stigende gældsætning må standses, og man må undgå at nogen for ny gæld til samfundet. Kommunerne er klar til at indgå i et tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre på dette område, skriver Martha Abelsen blandt andet i sin nytårsudtalelse.

Powered by Labrador CMS