Gå til hovedindhold

Kangerluk bedst til at returnere oliedunke

Der er blevet returneret 116.339 dunke via Polar Oils retursystem siden pantsystemet blev oprettet for to år siden. Borgerne i Kangerluk har været bedst pr indbygger og har vundet en konkurrence om at returnere dunke.

Polaroils kunder returnerer tomme dunke i stor stil, men særligt i Kangerluk har kunderne anstrengt sig, og det kaster nu en kaffemik for hele bygden af sig.

Ikke mindre end 116.339 tomme dunke er blevet samlet i Polaroils returpantsystem, siden ordningen blev søsat i november 2019. Det oplyser Polar Oil i en pressemeddelelse.

For at få flere kunder til at benytte sig af returpantsystemet har Polaroil kørt en konkurrence. Og her løber borgerne fra bygden Kangerluk med sejren og præmien som er en kaffemik for hele bygden.

Konkurrencen gik ud på at returnere flest texaco dunke per indbygger. Og her vinder Kangerluk, der har i alt 13 indbyggere per 1. juli ifølge Grønlands Statistik.

- Vi er utroligt glade og beærede over, at så mange i hele landet har taget del i konkurrencen og har taget ordningen til sig. I er alle med til at bevare en renere natur. Vi siger en stor tak til alle der har deltaget og håber, at de fortsat vil returnere dunke, selv om konkurrencen nu er slut, siger Githa Brask Olsen, direktør i Polaroil.

Kunder får tre kroner tilbage ved at returnere tomme texaco dunke til Polaroil.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER