Kangaatsiaq får ny skole

Byggeriet af den nye skole begynder i maj, og forventes afsluttet og overdraget i 2022.

Sådan vil den nye skole i Kangaatsiaq se ud.

Borgere, og især skoleelever i Kangaatsiaq, kan nu glæde sig til, at en hel ny skole åbner dørene.

Byggeriet begynder til maj, hvor Kommune Qeqertalik forventer at få overdraget skolen om to år.

- I mange år har borgerne ønsket sig en ny skole i Kangaatsiaq, og nu bliver det til virkelighed. Der er ingen tvivl om, at den nye skole får stor betydning, i arbejdet hen imod bedre skoleresultater, siger Borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA) i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at målet nu bliver en realitet. Jeg er så glad på vegne af børnene, der får en helt ny skole, men jeg er også glad på vegne af lærerne og forældrene. Desuden vil skolebyggeriet have en positiv indvirkning på beskæftigelsen i Kangaatsiaq, siger formand for udvalget Inoqarfik, Hans Aronsen (IA).

Fuldt finansieret

Det er kommunen selv, der står for finansieringen af byggeriet. Ifølge borgmesteren er det det største byggeri i kommunens historie.

Dermed er Kommune Qeqertalik den første kommune, der selv står for finansieringen af byggeriet af en skole, efter Inatsisartut droppede planer om finansiering i 2017.

- Vi er meget glade for, at vi får denne nye skole, og der er ingen tvivl om, at den får stor betydning, i arbejdet hen imod bedre folkeskoleresultater, siger Ane Hansen.

Det er KJ Greenland A/S, der skal opføre den kommende skole.

Den kommende skole lever op til folkeskolelovgivningen, hvor der er lagt vægt på omgivelserne skal være gode for de kommende brugere af skolen, lyder det i Kommune Qeqertaliks pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS