Nu kan Sundhedskommissionen smøge ærmerne op

Naalakkersuisut har godkendt udpegning af medlemmer til Sundhedskommissionen. Arbejdet forventes at begynde til august.

De syge får et særskilt sted i Kangerlussuaq, men hvornår kan Mittarfeqarfiit ikke oplyse endnu.

Advokat Ulrik Blidorf bliver formand for Sundhedskommissionen, efter Naalakkersuisut har godkendt udpegningen af medlemmer.

Kommissionen består af ti medlemmer, hvor formandsskabet består af tre uvildige medlemmer. Syv medlemmer er udpeget efter indstilling fra interesseorganisationer, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Formandskabet består af:

  • Formand: Advokat Ulrik Blidorf
  • Næstformand: Professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Keld Møller Pedersen
  • 2. næstformand: Ph.d. i Arktiske Studier, Cand. Mag. i Psykologi og Uddannelsesstudier, sygeplejerske Tine Aagaard

Sundhedskommissionens medlemmer er følgende:

  • Brita Broberg fra Tandlægeforeningen
  • Nicolai Hardenberg Larsen fra Lægeforeningen
  • Formand for Neriuffik Mette-Sofie Jørgensen
  • Inge-Lise Kleist fra Sundhedskartellet, PPK
  • Næstformand for SIK Ludvig Larsen
  • Fagchef i Kommuneqarfik Sermersooq, Arnannguaq Heilmann Christensen på vegne af kommunerne
  • Formand for KANUNUPE, Jens Kristian Therkelsen

Kommissionens opgaver

Kommissionen har til formål at udarbejde anbefalinger til tilpasninger og forbedringer af sundhedssystemet. Herunder sundhedsvæsenets struktur som helhed, rekruttering og fastholdelse af personale.

Kommissionens arbejde blev ellers sat på hold på ubestemt tid i starten af coronakrise. Men nu kan kommissionens medlemmer smøge ærmerne op og holde møde første gang til august.

Kommissionen forventes i sit arbejde at analysere og vurdere hensigtsmæssigheden af en række tiltag, der inden for rammerne af det økonomisk mulige vil være løsningsmuligheder og strategier til opnåelse af følgende punkter.

Du kan læse mere om kommissionen her.

I første halvår af 2021 præsenteres kommissionens arbejde for relevante interessenter og borgere, med henblik på dialog og input til det videre arbejde. Dette bør tage udgangspunkt i en midtvejsrapport af Sundhedskommissionen.

Rapporten færdiggøres i andet halvdel af 2021 og forventes at blive præsenteret til Naalakkersuisut og Inatsisartut i 2022.

Powered by Labrador CMS