Gå til hovedindhold

»Det kan blive langstrakt affære«

Politikere i Inatsisartut og Folketinget er spændt på at få oplyst, hvornår den udenrigspolitiske strategi er helt i mål. Aaja Chemnitz vil ikke afvise en efterfølgende, langstrakt parlamentarisk proces i de tre lande.

Det undrer ikke kun udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at det har trukket ud med at få den udenrigspolitiske strategi færdig i Nuuk. En strategi, som sammen med det færøske bidrag udgør en vigtig del af den overordnede arktiske strategi for det samlede Rigsfællesskab.

Det skriver avisen AG.

Formand for Inatsisartuts Udenrigsudvalg, Mariia Simonsen (IA) sender også blikke i retning af Naalakkersusiut.

- Vi er i udvalget blevet stillet i udsigt, at strategien er på trapperne. Vi har siden rykket flere gange for den. Naalakkersuisut må forklare, hvad problemet er: Om man venter på oversættelsen, om man mangler ansatte til at udføre arbejdet, eller hvad der foregår? lyder det fra Mariia Simonsen

200 procent

Partifællen, folketingsmedlem Aaja Chemnitz tilslutter sig Mariia Simonsens synspunkter. Aaja var til stede i folketingssalen, da Lars Løkke kom med sin melding om den »desperate mangel på en arktisk strategi«. Hun er ikke entydig optimistisk i forhold til, at et sidste punktum i strategi-sagaen venter om hjørnet.

- Før debatten i folketingssalen holdt jeg et møde med Lars Løkke, hvor jeg mindede ham om, at det jo ikke er gjort med, at Naalakkersuisut når i mål med at lave en udenrigspolitisk strategi. Forude venter så en parlamentarisk behandling af dén strategi i Inatsisartut. Der er sket meget, siden arbejdet begyndte – ikke mindst med udbruddet af krigen i Ukraine, bemærker hun.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER