Gå til hovedindhold

Nu kan Ineqi sætte sig i formandsstolen

Naalakkersuisut har godkendt, at formanden for Forfatningskommissionen fremover skal være Ineqi Kielsen.

På Naalakkersuisut-mødet den 6. februar blev det besluttet at godkende en indstilling fra Siumut om formandshvervet i Forfatningskommissionen.

Doris J. Jensen besluttede for et par måneder siden at stoppe som formand i kommissionen efter kun få måneder, hvor det ikke lykkedes at få indført vederlag til de politisk valgte medlemmer af kommissionen.

Betænkningstid

Siumuts hovedbestyrelse valgte efter en længere betænkningstid at indstille konsulent i partikontoret Ineqi Kielsen som formand.

En indstilling, som nu endelig er tiltrådt af Naalakkersuisut og som betyder, at der igen kan komme gang i arbejdet i kommissionen, der af flere omgange har ligget stille på grund af politiske uenigheder. Seneste omgang med at få udpeget en ny formand har således forsinket det politiske forfatningsarbejde i cirka 2,5 måneder.

Som det største parti har Siumut eneret på at besætte formandsstolen i den omstridte kommission.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER