Kampen om bloktilskuddet: Er der noget at rafle om?
Bliver tilskuddet afviklet lynhurtigt, hvis Grønland løsriver sig? Eller er Danmark forpligtet til at fortsætte med at betale? Koalitionspartnerne Naleraq og IA har vidt forskellige svar.
Mens sommerfreden har sænket sig over det politiske arbejde, har Pele Broberg givet sit bud på, hvordan økonomien kan hænge sammen efter selvstændighed. Pilen peger ifølge ham på den danske statskasse.Det skriver avisen AG.
København kan komme i en situation, hvor man i en rum tid skal fortsætte med at sende penge, mener han.
Pele Broberg fremkommer med den løsning i et §-37-svar til Siumuts formand Erik Jensen, der har bedt Naalakkersuisut forklare, hvorfor Broberg mener, at danskerne vedbliver med at betale, selvom republikken Grønland realiseres.
– Siumut har altid stræbt efter selvstændighed og vil fremover prioritere dette højt, da vi gerne vil opnå fuld kontrol over styring af landet, uden nogen former for undertrykkelse af befolkningen. Vi finder det derfor interessant, at Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender har ytret sig flere gange om, at staten har pligt til at yde bloktilskud til Grønland efter landets selvstændiggørelse, lyder det fra Erik Jensen.
I forlængelse heraf stiller han Pele Broberg dette konkrete spørgsmål: Er det nu korrekt?
Og ja, det vurderer Pele Broberg faktisk er tilfældet.
Masser af modeller
IA´s folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har de seneste år på nærmest hold fulgt debatterne i Folketinget om Grønlands forfatningskommissionen og løsrivelsesprocessen.
Hun tvivler på danskernes vilje til fortsat at betale ved landskasse 1, hvis rigsfællesskabet de facto opløses. Så det kan blive en kold tyrker, hvis ikke det lykkes at etablere nye kilder til at finansiere velfærdsstaten.
Læs hele artiklen i denne uges AG: