Kampagner uden virkning

Den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer, at der ikke ændres på sociale problemer ved kampagner.

Naja Paulsen: Kampagnerne skal være mere virkningsfulde.

- Tallene for omsorgssvigt, aborter og anbragte børn ændrer sig ikke, så man bliver nød til at forny den måde man kommunikerer på. Kampagner skal være mere virkningsfulde, siger Naja Paulsen, leder at Institut for journalistik i Nuuk.

Paarisa har i flere år produceret kampagner, som ikke har givet resultater. Senest dokumenterer undersøgelsen »Børn i Grønland,« at det står endog meget slemt til, når det gælder seksuelle overgreb, og en af konklusionerne i rapporten er, at der skal oplysning til.

Bo Kleffel, kommunikationsrådgiver i CB reklame, siger til Sermitsiaq:

- Når man skal lave kampagner, så skal man først identificere målgruppen. Hvis man undlader det, så falder budskaberne til jorden og det er spild af penge.

Til det siger konsulent Anita Johansen, Paarisa:

- Vi henvendte os til borgerne som helhed.

Naja Paulsen peger på, at der er hjælp at hente ved udarbejdelse af kampagner:

- Hvis det er et spørgsmål om at Paarisa ikke har penge til det, så er der hjælp et hente på universitetet. Her er der folk med forstand på formidling.

Ud over instituttet for journalistik, er der en afdeling for medievidenskab på Ilisimatusarfik, universitetet i Nuuk

Læs mere i denne uges avis, Sermitsiaq nr. 11

Powered by Labrador CMS