Gå til hovedindhold

Kalaallit Røde Korsiat får ny formand

Foreningen har holdt virtuelt repræsentantskabsmøde, og her blev der valgt ny formand.

Mia Rosing Nilsson afløser Nina Kreutzmann Jørgensen som formand for Kalaallit Røde Korsiat.

Mia Rosing Nilsson blev valgt til posten ved repræsentantskabsmødet, der blev holdt digitalt på grund af rejserestriktioner, fremgår det i en pressemeddelelse. Nina Kreutzmann Jørgensen fortsætter i bestyrelsen, hvor hun fremover skal være næstformand for foreningen.

- Jeg synes det er spændende at arbejde for en hjælpeorganisation som Røde Kors med den imponerende historie om humanitær indsats i hele verden. Jeg er stolt af, at vi i Grønland har en selvstændig Røde Kors afdeling med dygtige og engagerede frivillige, og jeg glæder mig meget til arbejdet sammen med den nye landsbestyrelse, de mange lokalafdelinger og andre som støtter Røde Kors’ arbejde i Grønland, siger den nye formand. 

Til mødet blev foreningens visioner for de næste to år drøftet og besluttet. Dette er rammen for både landsbestyrelsen og de lokale foreningers arbejde, derfor er det rigtigt glædeligt, at så mange har lyst til at deltage. I mødet deltog delegerede fra Kalaallit Røde Korsiat ́s afdelinger i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Kangaamiut, Nuuk, og Tasiilaq.

Den nye landsbestyrelse består nu af:

Landsformand Mia Rosing Nilsson, Nuuk

Næstformand Nina Kreutzmann Jørgensen, Nuuk

Kasserer: Kunuunguaq Olsen, Maniitsoq

Bestyrelsesmedlemmer Camilla Laudrup, Nuuk og Mette Scharling Laursen, Maniitsoq samt suppleanter Jens Peter Møller, Sisimiut og Lisbeth Kreutzmann Petersen, Maniitsoq

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER