KAK aflyser GM i udendørs fodbold

Bestyrelsen i KAK, Grønlands Boldspils Union, har besluttet at aflyse alle mesterskaber og kvalifikationsrunder i udendørs fodbold.

Når forsamlingsloftet er på 20 personer, er det svært at planlægge mesterskaber i fodbold. GM i udendørs fodbold aflyses i år.
Offentliggjort

Der bliver alligevel ingen mesterskaber i udendørs fodbold i år.

Det oplyser KAK, Grønlands Boldspils Union, på deres Facebookside.

- KAK’s bestyrelse har under et møde blevet enige om, at mesterskaber i udendørs fodbold for alle grupper aflyses i år. Grunden er, at restriktionerne er forlænget frem til den 30. juli. Aflysningerne gælder også kvalifikationsrunder, skriver KAK på deres Facebookside.

Ingen vaccine – ingen rejse

Grønlands Idrætsforbund, GIF, har mandag eftermiddag udsendt en pressemeddelelse, hvor generalsekretær Jonas Jensen indstiller samtlige sportslige arrangementer, udendørs som indendørs, bliver suspenderet indtil restriktionerne er ophævet.

På nuværende tidspunkt gælder restriktioner som mundbind i offentlige transport og offentligt rum. Forsamlingsloftet er på 20 personer i offentlige rum og udendørs. Og som noget nyt er det kun vaccinerede, der må rejse internt i landet fra tirsdag og indtil videre fredag den 30. juli.

- Naalakkersuisut sagde også, at hvis sportslige arrangementer og andre arrangementer igen kan holdes, så bør flest muligt blive vaccineret. Det bakker KAK op om, skriver KAK.

Hvis restriktionerne ophæves efter den 30. juli, så er der stadig en chance for at afholde regionsmesterskaber i udendørs fodbold, oplyser KAK.

Powered by Labrador CMS