dødsfald

Kaj Egede er død

Erhvervsmanden og tidligere medlem af landsstyret og Landstinget Kaj Egede er død

Kaj Egede er død i en alder af 62 år

Kaj Egede, der er en kendt Siumut-politiker, døde onsdag aften i Qaqortoq i en alder af 62 år.

Kaj Egede har en lang politisk karriere bag sig. Han var medlem af Landstinget i perioden 1991 – 1995 og var landsstyremedlem af to omgange, første gang i perioden 1987 til 1991 som landsstyremedlem for bygder, yderdistrikter og landbrug og igen fra 1991 til 1992 som landsstyremedlem for fiskeri, industri og yderområder.

Kaj Egede har efter sin tid i Landstinget og landsstyret haft flere erhvervsprojekter i Sydgrønland med sit firma KE-Trading.

Læs "Kaj Egede er tilbage"

Læs "Rasende Kaj Egede smidt ud af politik"

Kaj Egede blev i 2005 medlem af kommunalbestyrelsen i Qaqortoq Kommune, som sidenhen blev til Kommune Kujalleq. Han gjorde politisk comeback i 2009, hvor han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq, hvor han var formand for trafikudvalget indtil kommunalvalget i år.

Kaj Egede var desuden honorær konsul for Island i Grønland, ligesom har var bestyrelsesformand i Tele Greenland fra 2003 til 2010.

Powered by Labrador CMS