Gå til hovedindhold

Kæmpekrater på Grønland er millioner af år ældre end antaget

Ny datering af Hiawatha-meteorkrateret i Grønland begraver tidligere spekulationer om, at nedslaget skulle være sket i menneskets levetid.

58 millioner år.

Ja, så gammelt er det enorme Hiawatha-krater, der ligger begravet en kilometer under en iskappe, hvor det blev opdaget i det nordvestlige Grønland i 2015, skriver Videnskab.dk.

Det er altså langt, langt ældre end først antaget. Forskerne, der undersøgte krateret, mente nemlig dengang, at det blev skabt af en jernmeteor for 'bare' 12.000 år siden, altså i slutningen af den sidste istid.

Og der er »ingen tvivl« om, at forskerne denne gang har ret: Krateret er 58 millioner år gammelt. Det slår Kurt H. Kjær, én af forfatterne til studiet og professor i Geologi ved Københavns Universitet, og som arbejder ved Center for GeoGenetik på GLOBE Institute, fast.

- Det er noget ældre, end vi havde forestillet os, siger Kurt H. Kjær til Videnskab.dk.

- Men sådan er videnskab. Vi har en hypotese. Vi tester den. Vi finder nyt materiale. Vi analyserer det. Og så kommer vi op med det resultat, vi har nu, tilføjer han.

Så gammel is findes slet ikke

Også Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er overbevist om de nye resultater.

- Det passer da også bedre i mit hoved end den tidligere idé. Og så sparede vi da en iskerneboring, griner han og tilføjer:

- De nye data har gjort, at vi glaciologer er blevet uinteressante. Vi kan ikke hjælpe med at datere alderen, når krateret er så gammelt. Så gammel is findes ikke.

Hvis meteoren, som forskerne dengang troede, ramte Jorden for 12.000 år siden, er det nærliggende at tro, at den kan have haft betydning for afslutningen på den sidste istid. Den seneste mindre istid sluttede nemlig for omkring 11.500 år siden. Den blev efterfulgt af den varmere mellemistid, vi befinder os i i dag. En tidsperiode, vi kalder for holocæn.

- Men det var det i hvert fald ikke, slår Kurt H. Kjær fast over for Videnskab.dk.

Lettelse at få vished

For siden Hiawatha-krateret blev opdaget i 2015 i det nordvestlige Grønland, har uvisheden omkring kraterets alder givet anledning til mange spekulationer.

- Dengang havde vi kun indicier. Det viste sig så ikke at være rigtigt. Men nu har vi fundet nedslagsbjergarter, der direkte blev dannet under nedslaget, og fået dem dateret. Krateret er 58 millioner år gammelt. Og det kan vi være fuldstændig sikre på, siger Kurt H. Kjær med overbevisning.

Og faktisk er det en lettelse, fordi det får brikkerne til at falde på plads.

- Landskabet omkring krateret ser utrolig geologisk gammelt ud. Det er stærkt eroderet. Og hvis det var ungt, ville det ikke se sådan ud. Det var én af de ting, der skar mig i øjnene, for det passede ikke ind i det billede, at krateret kun var 12.000 år gammelt, siger Kurt H. Kjær, der har været på flere feltture af et par ugers varighed for at undersøge krateret.

Og så er det faktisk lidt sjovt, mener Jørgen Peder Steffensen. At de nye resultater betyder, at det fine, runde krater slet ikke er så spændende, som forskerne først troede.

- Det kunne være rigtig spændende, hvis meteoren faldt ned i sidste istid. Det ville være en stor begivenhed. Nu er det bare et ordinært krater fra engang lige efter dinosaurtiden, siger han.

Har åbnet op for flere spørgsmål 

Der er fortsat ikke nogle klare beviser for, at nedslaget skulle have forstyrret det globale klima. Men den nye aldersbestemmelse af krateret gør, at Kurt H. Kjær og hans forskerne kolleger nu kan begynde at efterprøve forskellige hypoteser, for bedre at forstå hvilken påvirkning meteoren har haft på både det lokale og globale klima.

- Krateret er 58 millioner år gammelt, men hvad betyder det så? siger Kurt H. Kjær til Videnskab.dk.

- Det var relativt varmt på Jorden på det tidspunkt, og det er heller ikke så lang tid, efter en asteroide faldt ned på Yucatán-halvøen i Mexico, der udslettede dinosaurerne. Er der noget, vi overser? Er der sker noget, som vi ikke har lagt mærke til i den geologiske historie?

- Har det haft en global effekt? Det er det, vi prøver at finde ud af nu.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER