Kæmpe næse til Naalakkersuisut
Revisionsudvalg peger på forhold som »stærkt taler for at udbetale mediestøtten til aviserne« Udvalget foreslår, at Mediehuset hyrer en advokat – eller afventer Ombudsmandens indgriben

Naalakkersuisut må nu indkassere en kæmpe næse og en kraftig påtale fra Inatsisartuts Revisionsudvalg i skandalen om den konfiskerede mediestøtte.
Den bemærkelsesværdige krasse kritik fremsættes af udvalget i en betænkning til 2. behandlingen af landskassens regnskab.
I den 10 sider lange gennemgang af mediesagen hæfter udvalget sig ved de åbenlyse fejl, Naalakkersuisut og Formandens Departement har begået. Revisionsudvalget konkluderer herefter følgende:
- Som det fremgår af ovenstående er der en række forhold, som stærkt taler for, at Naalakkersuisut burde have udbetalt de på finansloven afsatte midler til Mediehuset Sermitsiaq.AG.
På trods af den klare udmelding tøver udvalget dog med at kræve de 2,5 millioner kroner udmøntet, fordi det – som udvalget skriver i betænkningen – ikke »på foreliggende grundlag kan udelukkes, at Naalakkersuisuts beslutning om at udbetale støtten var i overensstemmelse med reglerne«. Hertil føjes, at det ikke »entydigt kan konkluderes, at Naalakkersuisut har handlet i strid med bevillingsforudsætningerne i finansloven«.
Læs hele historien i ugens AG, som du enten kan købe som e-avis nedenfor eller i butikken.
Her kan du også se Revisionsudvalget behandling af mediestøttesagen. Den starter nederst på side 7.