Kæmpe boligprojekt på tegnebrættet

Et stort og ambitiøst boligprojekt er på tegnebrættet og mangler nu politikernes godkendelse i hovedstadskommunen.

Der er tale om et byggeri af 160 boliger, en daginstitution og rekreative faciliteter samt etape af kyststien i udkanten af Qinngorput.

Det er Forvaltningen for Anlæg og Miljø, der har modtaget en projektansøgning om arealreservation, og sagen skal i dag behandles på økonomiudvalgets møde i eftermiddag.

Det er forvaltningens vurdering, at projektet hænger fint sammen med Hovedstadsstrategien og kommuneplanen, da der er tale om en variation af boliger. Forvaltningen har kun været inde og finjustere planløsningen af boligerne, ”så der skabes bedre heldhedsløsninger for de fremtidige boligejere”, fremgår det af sagen, som den er forelagt kommunalpolitikerne i økonomiudvalget.

Den nye boligbebyggelse, der hedder Mitsimmavik, fylder 8,4 hektar og kan huse 500 beboere, og det er planen, at byggeriet skal gå i gang til sommer og stå færdigt i 2024.

Forud skal sagen dog først godkendes af økonomiudvalget, videre op i kommunalbestyrelsen, hvorefter en otte uger lang høring pågår.

Mitsimmavik - etagehuse højest oppe, dernæst punkthuse efterfulgt af villaer tættest på Malenebugten

I præsentationsmaterialet som tegnestuen tnt nuuk har lavet står der indledningsvist:

- Ambitionen med den nye boligbebyggelse er, at skabe et nyt og attraktivt boligområde i Nuuk med høj arkitektonisk kvalitet, en unik identitet og karakteristika.

Byggeriet består af etagehuse, punkthuse, rækkehuse og villaer.

Mitsimmavik betyder ”… der hvor fuglene lander”.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Mitsimmavik
Powered by Labrador CMS