K: Gør lovene smidigere

Kattusseqatigiit Partiiat hilser UNICEF's indblanding velkommen.

Heldigvis blander UNICEF sig nu i drøftelsen af dårlige kår hos nogle børn, idet det er aldeles utilstrækkeligt, at Landsstyret blot hævder sagen for allerede at være igangsat. Det skriver formand Anthon Frederiksen i en kommentar til debatten om børns vilkår.

- Vedvarende undersøgelser af velkendte og ældgamle forhold kan man ikke vedblive med, men hvis dette er tilfældet, er Landsstyret gået i dybt søvn og mangler indsigt i virkeligheden, skriver Anthon Frederiksen.

Han skriver at Den Sociale Ankestyrelse er blevet påpeget som en mulighed, men at realiteterne er, at ankestyrelsen er sakket agterud hvad angår sager og opgaver, og at klagerne må vente i mindst to år før deres sag bliver behandlet.

Anthon Frederiksen peger på, at nogle indhandlingssteder i bygderne atter står overfor nedlukning.

- Mange forældre kommer til at miste deres beskæftigelse – hvem mon det er, der rammes herved? Atter børn.

Han foreslår at love for afhjælpning af sociale problemer bør tilpasses de reelle forhold.

- Man kan ikke blive ved med at ty til undersøgelser, for alt skinner tydeligt igennem for dem, der kan magte at se – det er blot det politiske tiltag der er fraværende, skriver Kattusseqatigiit Partiiats formand.

Powered by Labrador CMS