Justitsprojekt: Dømmer vi hårdt nok?

Naalakkersuisut har lavet en samarbejdsaftale med en forsker på Ilisimatusarfik, der skal give os et troværdigt billede af det aktuelle foranstaltningsniveau i Grønland.

Offentliggjort

En forsker fra Ilisimatusarfik skal ikke blot undersøge, hvor hårdt der dømmes inden for forskellige lovovertrædelser, men også finde ud hvad befolkningens forventninger til foranstaltningsniveauet bør være.

Oplysninger stammer fra et paragraf 37-svar fra Naaja H. Nathanielsen, naalakkersuisoq for Justits, til Demokraternes Anna Wangenheim.

Det bliver oplyst, at en tidligere undersøgelse viste det paradoks, ”at deltagerne i undersøgelsen generelt troede, at foranstaltningsniveauet var lavere, end det reelt er”.

Konkrete sager

- De fleste ville således dømme mildere, når de fik forelagt konkrete sager, end hvad domstolenes praksis var på det tidspunkt, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Det forventes, at forskeren er færdig med sit arbejde i starten af 2025, og rapportens resultater skal danne grundlag for de videre politiske drøftelser om kommende ønsker/ændringer til justitsområdet herhjemme.

Paragraf 37-svaret beskriver meget udførligt, hvilke udfordringer der vil være ved at gå fra foranstaltning til fængselsstraf og dermed kopiere det danske straffesystem.

Læs hele svaret her

Powered by Labrador CMS