Gå til hovedindhold

Udenrigsminister undsiger bloktilskuds-teori

Ingen kan forudsige, hvad forhandlinger med Danmark om grønlandsk selvstændighed vil resultere i. Grønland har dog ikke noget folkeretligt krav på fortsat at modtage bloktilskud, lyder det fra den danske udenrigsminister, der henviser til forarbejder til Selvstyreloven.

Obs: Det fremgik tidligere, at Jeppe Kofod er justitsminister. Han er naturligvis udenrigsminister. 

Vurderingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.) kommer i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Folketingsmedlemmet har spurgt, om ministeren ser det som en juridisk og/eller moralsk forpligtelse, at Danmark fortsat bidrager økonomisk til Grønland i et omfang, der minder om bloktilskuddet, også efter en eventuel løsrivelse fra Danmark, i f.eks. en free association-model.

LÆS OGSÅ: Erik: Hvor mange år vil staten yde bloktilskud?

Diskussionen er blandt andet gjort aktuel af nu tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg (N). Han har talt for, at Danmark har en forpligtelse til fortsat at yde Grønland økonomisk støtte i henhold til folkeretlige regler.

Den danske udenrigsminister slår indledende fast, at det er umuligt at sige, hvad forhandlinger om Grønlands selvstændighed konkret vil munde ud i.

En tur i arkiverne

Udenrigsministeren har dog også været i arkiverne og fundet argumenter for, at Danmark ikke har nogen forpligtelser i henhold til folkeretten, når det gælder bloktilskuddet. 

I sit svar til Aaja Chemnitz Larsen henviser Jeppe Kofod til, at emnet om fortsat økonomisk støtte blev behandlet i forarbejdelserne til Selvstyreloven, nærmere bestemt i et notat fra Udenrigsministeriet fra 2005.

LÆS OGSÅ: Kampen om bloktilskuddet: Er der noget at rafle om?

Notatet forholder sig til spørgsmålet om, hvilke rettigheder og forpligtelser der efter folkeretten vil gælde mellem Grønland og Danmark, såfremt den grønlandske befolkning måtte beslutte sig for selvstændighed:

- Der er efter folkeretten intet krav på, at økonomisk støtte – heller ikke i form af bloktilskud – helt eller delvist bevares (eller nedtrappes efter en særlig model) efter opnåelse af selvstændighed. Dette gælder også selvom tilskuddet måtte udgøre en væsentlig del af det pågældende områdes økonomiske grundlag.

- Hvis der ikke aftales en særskilt ordning om opretholdelse eller afvikling af bloktilskud, vil Grønland ikke efter ikrafttrædelse af en selvstændighedstraktat have et folkeretligt krav på sådanne tilskud, står der i notatet fra Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeren svarer også, at det næppe forholder sig anderledes, hvis Grønland ønsker en såkaldt free-association tilknytning til Danmark:

- I forhandlinger om dette emne står parterne også frit, og der er ikke efter folkeretten krav om fremtidigt samarbejde. For så vidt angår spørgsmålet om fri associering, som er et begreb, der næppe i folkeretten har en helt fast betydning, konkluderes det: ”Folkeretten indebærer således ikke nogen ret for Grønland til at opnå fri associering med Danmark

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER