Gå til hovedindhold

Juridisk vurdering: Grønland kan føre egen udenrigspolitik

Grønland kan handle udenrigspolitisk på egne vegne på de sagsområder, som er overtaget. Den konklusion når to juridiske eksperter frem til

Grønland kan føre en selvstændig udenrigspolitik på de sagsområder, som Grønland har overtaget. Den konklusion når juristerne Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen fra DLA Piper som er et globalt advokatfirma.

Konklusionen er opsigtsvækkende, da den går stik imod den opfattelse, som skiftende danske regeringer har fastholdt. Her har det været anført, at det vil kræve en grundlovsændring at overføre selvstændig udenrigspolitiske kompetencer til Grønland.

Men Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen er altså uenig.

- Efter vores opfattelse er det muligt at have meget vidtgående selvstyreordninger inden for rigsfællesskabets og grundlovens rammer. Efter vores opfattelse har Grønland generelt samme mulighed for selvbestemmelse i udenrigsforhold, som Grønland har inden for andre overtagne sagsområder, skriver de i et nyhedsbrev.

Mere end én udenrigspolitik

Grundloven siger nemlig ifølge juristerne ikke noget om, at Kongeriget kun kan have én udenrigspolitik.

- Efter vores opfattelse er der generelt ikke grundlag for, at Kongeriget Danmark kun kan have en samlet udenrigspolitik og samme retlige position i udenrigsforhold.

Det betyder, at Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen vurderer, at Grønland, Færøerne og Danmark godt kan argumentere for forskellige synspunkter i for eksempel internationale fiskeriforhandlinger indenfor grundlovens rammer.

- Efter vores vurdering omfatter ordlyden af grundlovens § 19 ikke tilfælde, hvor Grønlands Selvstyre repræsenterer sig selv i udenrigspolitisk sammenhæng og handler på egne vegne inden for overtagne sagsområder (særanliggender). I de nævnte tilfælde repræsenterer Grønlands Selvstyre ikke riget som helhed, og Grønlands Selvstyre handler ikke på rigets vegne, skriver de.

Modsat statens opfattelse

De to jurister anfører selv, at deres vurdering går stik imod den vurdering, som Statens jurister og udenrigsministeriet ved flere lejligheder har fremført.

- Udenrigsministeriet anførte blandt andet også, at der derfor ikke kan ske en egentlig overladelse af kompetence til Grønlands Selvstyre på det udenrigspolitiske område, således at Grønlands Selvstyre kan handle på egne vegne i udenrigsforhold.

- I overensstemmelse med ovenstående udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen i maj 2017 blandt andet, at Grønland
og Færøerne ikke kan føre en selvstændig udenrigspolitik og sikkerhedspolitik uafhængigt af det kongerige, de er en del af.

- Vi er ikke enige i, at det følger af bestemmelser eller forudsætninger i grundloven, at Kongeriget Danmark er ét rige med fælles udenrigsanliggender, og at de enkelte rigsdele derfor ikke kan handle selvstændigt i udenrigsforhold for så vidt angår overtagne sagsområder.

Forsvarspolitik kan ikke overtages

Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen understreger dog samtidigt, at der fortsat er grænser for, hvilke udenrigspolitiske områder Grønland og Færøerne kan overtage. Således vil egentlige forsvars- og sikkerhedsforhold i traditionel og snæver forstand stadig høre under staten.

Forfatteren til nyhedsbrevet rådgiver enkelte af Naalakkersuisuts departementer på forskellige sagsområder. Men de understreger, at nyhedsbrevets indhold udelukkende repræsenterer deres egen vurdering, samt at indholdet ikke er drøftet med personer fra Naalakkersuisut.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER