Julie og Simon med fælles julesang

Julie Berthelsen og Simon Lynge har sammen komponeret en sang til fordel for Grønlands Julemærkefond

Julie og Simon har optrådt med deres sang i Christians Kirke i København
Verdenspremierne var i det Grønlandske Hus i København
Julie og Simon har optrådt med deres sang i Christians Kirke i København PrivatfotoVerdenspremierne var i det Grønlandske Hus i København Grønlands JulemærkefondJulie og Simon har optrådt med deres sang i Christians Kirke i København PrivatfotoVerdenspremierne var i det Grønlandske Hus i København Grønlands JulemærkefondJulie og Simon har optrådt med deres sang i Christians Kirke i København PrivatfotoVerdenspremierne var i det Grønlandske Hus i København Grønlands Julemærkefond

To fremtrædende grønlandske musikere, Julie Berthelsen og Simon Lynge har slået pjalterne sammen og komponeret sangen 'December Sky'.

Begge er ambassadører for det grønlandske julemærke, og verdenspremieren af sangen onsdag i sidste uge var, da årets julemærke blev præsenteret simultant i Nuuk og i det Grønlandske Hus i København. To dage senere optrådte de to igen sammen i Christians Kirke i København.

- Det var en fantastisk oplevelse og sangen blev taget rigtig godt imod, siger Frida Helen Winberg Waaben, der er formand for det danske støtteudvalg til Julemærkefonden.

Simon og Julie i Christians Kirke

Sangen roses både for at have en fin klang samt for, at de to stemmer passer godt sammen. Men også teksten kan folk lide, der er nemlig ikke tale om en eller anden banal julesang.

- Sangen berører et emne som stadig er tabu og som vi ikke kan komme udenom. De svære tider i livet – også i juletiden hvor mange føler sig ensomme, selvom de ikke burde. Om rejsen, at turde se sig selv i spejlet, selv når det er mørkt og smertefuldt. Lyset er at finde selvom man skal kæmpe sig igennem en svær periode, skriver Julemærkefonden i en pressemeddelelse.

Coveret på CDen er designet af Simon Lynges kone, Janna Marit

Julemærkefonden spurgte sidste år de to ambassadører, om de kunne forestille sig at bidrage med en fælles sang, og de svarede hurtigt ja.

- De fortalte, at de faktisk i længere tid havde talt om at lave noget sammen, men med to travle mennesker på hver side af Atlanten, var det hidtil ikke blevet til noget. Så de var superglade for at bliver spurgt, fortæller Frida Helen Winberg Waaben.

Alligevel blev det usikkert om det kunne blive til noget, da Simon Lynge denne sommer kom alvorligt til skade med sin hånd. Men i september lykkedes de for de to at mødes.

- De skrev simpelthen sangen og indspillede den på rekordtid.

Men selvom det gik stærkt, så er der kommet en særdeles god sang ud af det, mener Frida Helen Winberg Waaben.

- Jeg tror faktisk den har potentiale til at blive et hit i Grønland.

Sangen er udkommet på en CD, hvor de to musikere desuden har bidraget med yderligere hver et nummer, som ikke tidligere er udgivet. Simon Lynges bidrag har titlen 'Indian Summer' og Julie Berthelsen synger 'I love You, do you know?'.

Julemærkefonden vil sælge CDen på julemarkeder. Den er netop nu på vej til Grønland, hvor den ligeledes vil blive solgt igennem Julemærkefonden.

Powered by Labrador CMS