Julie sang for hjertesagen

Julie Berthelsen deltog i indsamlings-showet til fordel for hjertesagen

Julie Berthelsen deltog i indsamlings-showet til fordel for hjerteforeningen lørdag aften på TV2 Charlie. Arkivfoto
Offentliggjort

Hjerteforeningen og TV 2 Charlie samlede lørdag aften ind til forebyggelse og forskning i hjertestop, kvinder og hjertekarsygdom og børn med medfødte hjertefejl i et stort og festligt Hjertegalla indsamlingsshow sendt direkte fra Allerhuset i København. Ved afslutningen af showet var der indsamlet 20 millioner kroner mod 8,5 millioner kroner i 2011.

Blandt andre underholdt Julie Berthelsen med en enkelt sang. Hun deltog i indsamlingen sammen med sangeren Poul Krebs, sangerinden Julie Berthelsen, Live fra Bremen-komikeren Andreas Bo, Lars Lilholt og Peter Belli.

- Hjertesagen berører rigtig mange mennesker i Danmark. De fleste af os har et nærtstående familiemedlem, en pårørende, en god ven eller veninde, som enten selv har haft hjertekarsygdom inde på livet, eller som kender nogen, der har. Her til aften har vi virkelig mærket danskernes store opbakning til hjertesagen. Det er vi helt overvældede over - og fantastisk taknemmelige for, siger indsamlingschef i Hjerteforeningen, Morten Jørgensen.

Powered by Labrador CMS