Tassa

Julie: Alle har ret og alle har uret

Sangerinden Julie Berthelsen mener, det er dybt pinligt, at nogle bliver personlige eller betvivler hendes grønlandske herkomst, fordi hun fastholder, at hun synes aflivning af giraffen Marius var en voldsom handling

Sagt er sagt, og alle har ret og alle har uret. Julie Berthelsen sætter punktum for debatten om, hun har ret til at tage et standpunkt i sagen om aflivning af en giraf i København Zoo

- Jeg kan også skyde tilbage.

Sådan sætter sangerinden Julie Berthelsen punktum for en indimellem heftig debat i kommentarerne på historien om, at hun vil boykotte Københavns Zoo, fordi man søndag valgte at aflive og partere en giraf foran et publikum. En begivenhed, der vandrede verdenen rundt, og som har bragt sindene i kog og delt folk i lejre. Handlingen har fået nogle folk helt op i det røde felt og kommet med mordtrusler mod direktøren for Københavns Zoo. Og på Sermitsiaq.AGs site har det da heller ikke skortet på kommentar, om hvorvidt Julie Berthelsen kan og må have en mening om aflivning af en giraf i Københavns Zoo.

Kommentarerne kører fra 'pladder' til 'populisme' til, at Julie Berthelsen overhaler Ahmed Akkari i evnen til at få hysterisk anfald over ligegyldige småting. En anden bruger ordet 'bambificeret småting'. Og nogen antyder, at Julie Berthelsen måske har glemt sit ophav, om at man i Grønland dræber dyr.

Julie Berthelsen tager til genmæle og svarer:

'Jeg føler lidt at en kommentar ikke vil komme nogen vegne, men jeg vil dog gøre et lille forsøg,- blot et lille et. Tak for alle jeres reaktioner - alle har ret og alle har uret. Ligesom jeg har. Det er rigtigt at historien er taget fra min facebook profil, og jeg tillod at Sermitsiaq skrev hvad jeg umiddelbart havde skrevet. Korrespondencen omkring de at mine ord kom med, havde een betingelse,- nemlig denne (kopieret fra samtalen - mit svar til Sermitsiaq om det var okay at bringe mine ord herinde):
"Hej! Immaqa. Aappaatigut - hvis I vil tage noget af Sebastian Kleins kommentar med samt min forståelse for hans synspunkt? Zoo i sig selv er så meget begge veje. En slags dyrplageri men også en form for bevarelse af dyre-arter. Synes det er et ømt emne jeg gerne vil overveje noget mere uden at "vælge side" lige nu og her. Tamanna tamakkulu ilanngussinnaagukkit?"
Redaktionen nåede desværre ikke at få alt med.
Det er også ok. Sagt er sagt. Men at mange af jer sammenligner min udtalelse med mange ting i den vilde natur hjemme i Grønland, Brigitte Bardot med mere, det er ikke i orden. I VED, at jeg IKKE er "den slags" fortaler. Mange kommentere løs uden at vide nok om sagen ligeså vel som det er sket her i DK med Marius-sagen. Jeg forstår udemærket godt Zoo´s logik ift. aflivning af dyr, avlsprogrammer og det der hører til,- men sådan som jeg havde forstået det havde giraffen en åben mulighed for en placering i en svensk Zoo, der gerne ville have ham. Og så synes jeg ikke det var nødvendigt med en aflivning. Deres handling var en anelse voldsom udadtil.
Uanset hvad - det er som det er. Naturens gang i det fri eller i bur, er som det er. Og det sker i øvrigt hele tiden,- det ved jeg også. Denne her ene gang var bare min mening. Hvordan pressen ligger det ud er hvordan de ligger det ud. Det samme gælder jeres reaktioner. Jeg holder fast ved min ret til en enkelt mening i en enkeltstående sag (underforstået: ikke gældende for Grønlands natur, verdens natur, livets gang, fisker og fangerkultur, "circle of life" osv. osv.)
At enkelte af jer bliver direkte personlige eller betvivler min herkomst, mit udseende eller mit intellekt synes jeg er dybt pinligt, men det er heldigvis ikke min sag,- og bestemt ikke noget jeg vil bruge energi på.
De af jer der omtaler mig som grønlænder, mit Grønland, og mit synspunkt på vores kultur (på baggrund af denne ENE sag), burde også vide bedre. Jeg har alle dage været frontmand for netop vores historie, baggrund, storslåede natur, vort lands rigdomme, folk og samfund i gammel tid og i nutid. Altid forsøgt at vise alt det bedste derfra. Tror vist lige i så jeres "snit" til at have en lille bitte ubetydelig og ret så latterlig mulighed for at "skyde" på mig. FLOT! Hermed skudt tilbage. Ja, det kan jeg også.
I vil ikke høre mere om denne sag fra mig.
Dette lader jeg stå for sig selv.'

På Sermitsiaq.AG har redaktionen bedt om læsernes mening, om deres reaktion på aflivningen af giraffen Marius.

209 stemmer på: skal jeg reagere? Vi skal alle dø.
80 stemmer på 'det er for dramatisk, at det sker foran et publikum.
Mens 67 vinger af ved 'ryster på hovedet'.

Du kan se afstemningen her
L
æs også: Julie boykotter Københavns Zoo

På Københavns Zoos hjemmeside, oplyser man, at aflivningen var nødvending:

- Aflivningen sker som led i det europæiske avlsprogram for giraffer, idet det ikke er muligt at sende den af sted til en anden zoologisk have uden at skabe indavlsproblemer.

Powered by Labrador CMS