Julie og Nina stiller op som duo ved Melodi Grand Prix

Torsdag blev deltagerne til årets danske Melodi Grand Prix afsløret. Her stiller de to grønlandske sangerinder sammen

Julie Berthelsen og hendes AllStars vandt 'AllStars' 2010. Her ses Nina, der synger i Julies kor.
Offentliggjort

Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen skal optræde sammen ved det danske Melodi Grand Prix.

Her stiller de op som duoen Julie & Nina og skal fremføre sangen 'League of Light' - der handler om fællesskabet - og mangel på samme - mellem Grønland og Danmark.

- Det er vigtigt, at vi øver os i at styre vores følelser, for det betyder noget helt særligt for os at stå på netop en Grand Prix-scene. Vi kommer til at stå der med så stærke, følelsesmæssige og personlige budskaber om noget, der er meget større end os, siger de to til dr.dk.

Den danske Melodi Grand Prix afholdes lørdag den 23. februar i Jyske Bank Boxen i Herning.

Hør deres sang ved at klikke her

Powered by Labrador CMS