VÆK MED TABUERNE

Julie var på grænsen til depression før sin anden fødsel

Sangerinden var oftere i dårligt frem for godt humør under sin anden graviditet. Nu vil hun gøre op med glansbillederne af de perfekte fødsler

Julie Berthelsen barsler med en bog om de tabuiserede emner om fødsel, eftertiden og amning
Offentliggjort

Casper Nanoq kom til verden nærmest uden problemer. Men Sia bød på helt nye udfordringer.

Sådan lyder det fra sangerinde og forfatter Julie Berthelsen, der blev mor for anden gang i oktober sidste år. Hun fik en pige sammen med håndboldspilleren Minik Dahl Høegh.

Se video: Julie og Minik venter barn nummer to

Bækkenløsning
- Jeg havde bækkenløsning fra uge 20. Med Casper kunne jeg stå på scenen otte dage før fødslen. Jeg knoklede og havde masser at se til. Med Sia var det heldigt, at jeg ikke så meget på programmet mod slutningen af graviditeten, for så havde jeg måtte aflyse. Jeg var meget hæmmet og oftere i dårligt humør end i godt humør. Lad os bare sige det sådan! En bækkenløsning bliver egentlig kun værre, som graviditeten skrider frem, og du bliver mere tynget, siger Julie Berthelsen til Vores Nyfødte Børn – en indstiksavis i Berlingske.

En kæmpe øjenåbner
Før fødslen var hun på besøg i sommer i seks uger hjemme i Grønland. Fjordture og sejlture og de mange udendørs aktiviteter holder hun meget af, men i mange tilfældet var hun afskåret fra at tage del i dem på grund af hendes fysiske tilstand.

Læs: Højgravid Julie viser maven frem

Gravid depression
- Dér var jeg altså på grænsen til en gravid depression, og jeg skulle godt nok holde tunge lige i munden for at holde mig selv oven vande, erkender 36-årige Julie Berthelsen.

I dag er hun fornyet med energi og arbejder på at få hverdagen til at køre med det nye ekstra medlem af familien.

Læs: Julie og Minik har fået en datter

Forandring
- Ens oplevelse af sig selv og sin krop under og efter en graviditet er en kæmpe øjenåbner. Jeg har altid været tæt på min krop. Som teenager dyrkede jeg eliteidræt, og i underholdningsbranchen prøver vi jo at se så godt ud som muligt. Det bliver der ændret på, når man gennemgår en kæmpe forandring og lige tage 25 kilo på, siger Julie Berthelsen til Vores Nyfødte Børn.

Væk med det perfekte
I november udgav hun en bog om hendes personlige historie med graviditet, vægtforøgelse og vægttab.

Ny bog
Lige nu barsler hun med en ny udgivelse.

- Der er stadig mange emner, der er en lille smule tabuiserede, både om fødslen, eftertiden og amningen. Du er ikke en dårlig mor, hvis ikke du kan amme. Du er ikke en dårlig mor, hvis ikke du kan finde ud af de første 14 dage og så videre, erklærer Julie Berthelsen.

Powered by Labrador CMS