Julie Berthelsen er til Eurovision

Selvom Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann ikke vandt den danske melodi grand prix, og dermed missede en plads i Euro Vision, så har den grønlandske sangerinde, Julie Berthelsen, fået en rolle når Eurovision starter i aften.

Når Eurovision afholdes i Tel Aviv fra idag og til og med lørdag 18. maj, så er der en mulighed for, at seerne kan se den folkekære sangerinde, Julie Berthelsen på skærmen.

DR har i sidste uge offentliggjort, hvem der sidder i Danmarks fagjury i år, og Julie Berthelsen er en af dommerne.

Seerne har halvdelen af magten, når Eurovision Song Contest bliver holdt i Tel Aviv, mens fagjuryen står for resten af afgørelsen.

Dansk Melodi Grand Prix

Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann var med til den danske melodi grand prix med sangen ’League of Lights’, hvor de fik flest stemmer fra seerne. Men juryen gav Leonora sejren, og dermed missede Julie og Nina en plads i Eurovision.

Den første Semifinale afholdes allerede i dag den 14. maj, men her kan Julie og resten af den danske fagjury slappe af, da Danmark ikke må stemme med.

Men på torsdag får fagjuryen en mulighed for at få en indflydelse, når den danske vinder, Leonora skal repræsentere Danmark med sangen ’Love is Forever’.

DR1 sender semifinalerne i Eurovision Song Contest tirsdag 14. maj og torsdag 16. maj klokken 21.00, mens finalen fra Tel Aviv er på skærmen lørdag 18. maj.

Powered by Labrador CMS