Julie Allstars bliver goodwill-ambassadører

Julie Berthelsen og hendes Allstarskor er af Branding Greenland blevet udnævnt til goodwill-ambassadører for Grønland.

Koret på tur i fjorden. Foto: John Rühlmann Hansen

Den nyindstiftede pris skal uddeles hvert år til en eller flere, der via deres virke har været en god repræsentant for Grønland.

Med prisen følger et beløb, som er øremærket til brug i Grønland for den sag, den valgte i forvejen arbejder på. Her valgte Julie Berthelsen at få en sejltur for hele koret, så alle kunne lade lidt op i naturen efter en hård indsats.

TV2 er inviteret med på turen og på den måde har man sikret, at den grønlandske natur vises i tv, oplyser pr- og marketingkoordinator Mads Nordlund fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd.

Powered by Labrador CMS