Gå til hovedindhold

Når julen ikke er perfekt

Julen er ikke en lige hyggelig og magisk tid for alle mennesker. Det kan 38-årige Aviaq Brandt fortælle alt om. Nu vil hun række ud mod unge mennesker og bruge sin historie til at hjælpe andre.

- Løft ikke armene når du spiser. Albuerne ned fra bordet. Sid nu stille.

Kommandoerne var mange, også omkring julemiddagen i Aviaqs hjem.

Aviaq er barn af en alkoholiker, og det satte præg på både hendes hverdag og på hendes barndoms juleaftener.

- Vores jul var meget stram – meget bestemt, siger Aviaq Brandt.

Den 38-årige projektleder er stifter af selskabet Happy Greenland, hvor hun blandt andet gerne vil dele sin egen historie og sine egne erfaringer med unge, der har det svært – lige som hun selv har haft det i perioder af sit liv. Og juletiden kan især være svær. Det ved hun fra sig selv.

- Mine forældre gjorde alt hvad de kunne for at skabe den perfekte jul. Træet blev pyntet på min mors måde – vi børn måtte ikke hjælpe til. Konfekten skulle være perfekt glaseret i chokolade, med den perfekte mængde lilla krymmel på. Men der opstod konflikter hver jul. Det var nok kulminationen af at leve som om man går på glas. Der skal ikke meget til, så vælter korthuset, fortæller Aviaq.

Læs hele Aviaqs beretning i det nye nummer af Arnanut.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER