Julegodter på vej til børn i Tasiilaq

Julemandens hjælpere er allerede godt i gang med at gøre klar til julen her godt to måneder før juleaften.

Arctic Group har indgået et samarbejde med CoolUnite, der er en velgørenhedsorganisation, der støtter udsatte og sygdomsramte børn. Arctic Group og CoolUnite har engageret sig til at støtte et julearrangement i Tasiilaq.

Det oplyser Arctic Import, der er en del af Arctic Group koncernen, på deres hjemmeside.

Arctic Import oplyser, at det er Martin Lyngsdal, der er køkkenleder i en kantine i Tasiilaq, der hvert år arrangerer et julearrangement for børn og familier i Tasiilaq, der ikke selv har råd til at holde jul. Martin Lyngsdal bliver i år støttet af CoolUnite og Arctic Groups.

- Det er vigtigt for ham, at der udelukkende er fokus på børnenes juleaften. Sidste år haltede juleaftenen, da Martin ikke havde modtaget samme hjælp som tidligere. Derfor har Arctic Group i samarbejde med CoolUnite valgt at hjælpe Martin med hans juleaften. Vi håber hjælpen kan give børnene et kæmpe smil på læben, og vi håber julen i år bliver bare lidt sødere, skriver Arctic Import.

Powered by Labrador CMS