Juaaka: Miss Inuit 2009 diskriminerer
I AG's »Miss Inuit 2009« konkurrence skal de tilmeldte kvinder være enten hel- eller halvgrønlandske, det er kritisabelt, mener Juaaka Lyberth.
I en radioudsendelse i KNR, oplyste markertingschef i AG, at deltagerne i »Miss Inuit 2009« konkurrencen skal være enten hel- eller halvgrønlandske. Det er kritisabelt, mener direktør for Kulturhuset Taseralik, Juaaka Lyberth.
– Det er selvfølgelig op til AG's redaktion selv, at bestemme hvilke pop underholdning avisen vil lave, for at skabe opmærksomhed om sig selv og sælge flere aviser. Men det, som slog mig var kravene for at deltage i konkurrencen, nemlig at man skal være ”hel eller halv grønlænder”. Med andre ord er alle andre kvinder udelukket! Det, jeg spekulerer på er, om AG, der kalder sig selv for Inuit Aviisiat/inuitternes avis ikke er i gang med at lave antiintegrations politik, grænsende op til racediskrimination, skriver Juaaka Lyberth i et læserbrev.
Grønland og Danmark er i gang med at definere et fælleshenvendelse til FN om at få de mennesker, der bor i Grønland anerkendt som det grønlandske folk.
–Hvis man udelukker nogen, så strider det mod FNs menneskerettigheder, fordi FN's menneskerettigheds erklæring af 1948 fastslår, at borgeren – den individuelle borger i en given stat har menneskerettigheder i forhold til staten. I Grønland må de så blive i forhold til Selvstyret. Populært sagt betyder det, at anerkendelse som et folk i et land i FNs øjne betyder, anerkendelse af alle dets borgere/beboere uanset race og etnisk baggrund, har samme rettigheder og pligter, skriver Juaaka Lyberth.