Gå til hovedindhold

Jordskælv ved Sisimiut

Borgerne i Sisimiut oplevede noget, der kunne mærkes som rystelser og hørte to brag i går aftes. GEUS bekræfter, at der er registreret et jordskælv øst for Sisimiut.

GEUS bekræfter, at der er registreret et lille jordskælv øst for Sisimiut i går klokken 22:23 lokal tid, jordskælvet målte 1,5 på Richterskalaen.

- Det er ikke en høj registrering. Epicentrets placering er usikker, da den kun var registreret ved den seismologiske station ved Kangerlussuaq. Normalt har man brug for to eller tre målinger fra andre stationer, for at kunne estimere bedre, hvor rystelsen er foregået henne, forklarer Majken Djurhuus Poulsen til Sermitsiaq.AG.

To rystelser

De to rystelser, som borgerne i Sisimiut har beskrevet overfor GEUS er sket med halvanden times mellemrum, hvor den sidste rystelse kunne mærkes omkring 22:30.

- Anden gang var hårdere end første gang og at det buldrede inde i fjorden. En anden henvendelse beskrev at der var hørt to brag og den ene var også hørt ved Nuuk, oplyser Majken Djurhuus Poulsen.

 Kun den ene af rystelserne var registreret på den seismologiske station ved Kangerlussuaq.

- Det vi ofte hører er, når rystelserne er tæt på beboede steder, oplever folk dem som mere voldsomme, end hvis de havde været længere væk. Men de er ikke noget der skal frygtes, lyder det fra GEUS.

To uforklarlige brag

GEUS har også fået henvendelser fra borgere, der har hørt to uforklarlige brag ved Sisimiut og en borger, der har hørt brag i Nuuk.

Men ingen af de stationer i nærheden af Nuuk har registreret nogen rystelser.

Vi kan ikke rigtig forklare, hvorfor der er hørt to brag, det kan enten være to jordskælv, hvor det ene kunne måles, mens den anden ikke er blevet registreret på de seismologiske stationer, eller at det andet brag kun var en lyd-bølge. Der kan også være andre årsager som vi ikke kender så godt, f.eks. ligger husene direkte på klipperne med cement, så måske mærkes og høres de mere pga. vi ikke har særlig meget bevoksning ovenpå klipperne.

Borgere, der har oplevet rystelser eller hørt brag, bedes henvende sig til GEUS. Det kan du gøre ved at klikke her.  

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER