Jokke og Marie kommer på grønlandsk frimærke

I anledningen af brylluppet mellem Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og frk. Marie Cavallier udgiver Post Greenland et frimærke.

- Frimærkeudgivelsen er et symbol på det grønlandske folks glæde over denne store begivenhed i Kongehuset, oplyser postvæsenet.

Frimærkets værdi er 10,25 kroner, vægtsatsen for en brevforsendelse op til 100 gram internt i Grønland.

Sammen med frimærket udgives en flot førstedagskonvolut, et maxikort, et postkort, og et førstedagsstempel med det royale brudepars monogram, som Prins Joachim personligt har designet og tegnet.

Udgivelsesdatoen for frimærket og de øvrige oprodukter er selve bryllupsdagen, den 24. maj 2008.

Powered by Labrador CMS