Joker er topscorer med 11 oscar-nomineringer

Netflix-produktioner har i alt fået 23 nomineringer til årets oscaruddeling - deriblandt to for bedste film.

Joaquin Phoenix er nomineret som bedste mandlige hovedrolle i Joker.

Når oscarstatuetterne skal uddeles 9. februar, møder en række film med enten krig, uroligheder eller som minimum et par skududvekslinger op med de bedste odds for at få en eller flere af de eftertragtede priser med hjem.

Mandag blev sløret løftet for, hvilke film og skuespillere der er nomineret i hvilke kategorier. Topscoreren blev filmen "Joker", der er nomineret i 11 kategorier.

Det er nomineret i kategorien Bedste Film og Joaquin Phoenix og Todd Phillips er nomineret i henholdsvis Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Instruktør.

Dermed fortsætter tendensen fra den britiske filmpris Bafta, hvor "Joker" også har flest nomineringer til prisuddelingen, som finder sted en uge før oscarstatuetterne uddeles.

Netflix-produktioner har i alt fået 23 nomineringer - deriblandt to til bedste film, som er filmindustriens mest eftertragtede. Det er den episke mafiafilm "The Irishman" og skilsmissedramaet "Marriage Story".

Ud over "Joker" har også "The Irishman", "Once Upon a Time ... in Hollywood" og "1917" har fået en bredt udvalg af nomineringer af Oscar-priser.

De øvrige nominerede film i topkategorierne er Nazi-satiren "Jojo Rabbit", om et medlem af Hitler-Jugend, som finder ud af, at hans mor skjuler en jødisk pige i huset.

Dertil kommer filmene "Ford v. Ferrari" om Le Mans i 1966 og "Little Women", som er baseret på en klassisk roman, samt den sydkoreanske film "Parasite", som fik Guldpalmerne i Cannes.

For "The Irishman" ligger to af nomineringerne i samme kategori, da både Al Pacino og Joe Pesci er nomineret for Bedste Mandlige Birolle for deres roller i filmen.

Sammen med "Joker" er de alle fire konkurrenter til en række af de største priser. De er alle nomineret til prisen som Bedste Film. Alle fire instruktører er nomineret til Bedste Instruktør.

Derudover er Leonardo DiCaprio nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle for sin rolle som Rick Dalton i "Once Upon a Time ... in Hollywood".

Fra samme film er Brad Pitt nomineret til en pris for Bedste Mandlige Birolle. Det vil i så fald være hans første Oscar som skuespiller.

Powered by Labrador CMS