Gå til hovedindhold

John Mair: Vi fortsætter Kuannersuit-projektet

Processen frem mod en udvindingstilladelse fortsætter uanfægtet af de politiske udmeldinger om, at Kuannersuitprojektet skal lukkes. Selskabet Greenland Minerals har hverken planer om at stoppe projektet eller at sagsøge Grønland, fortæller direktør John Mair i eksklusivt interview.

Mandag den 13. september udløb en maratonlang høringsperiode over 37 uger for Greenland Minerals’ VVM-rapport for Kuannersuit-projektet.

Selskab, råstofmyndighederne og de uafhængige rådgivere fra Aarhus Universitet skal bruge den kommende tid på at udarbejde hvidbog med svar på alle de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med høringsperioden.

Greenland Minerals direktør John Mair fastholder, at der ikke på nuværende tidspunkt er ændringer i forløbet frem mod en udvindingstilladelse.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Selskabet satser på at gå i gang med hvidbogen så snart de har referater fra de seneste borgermøder, og til foråret vil der atter blive sat gang i feltarbejde i området. Alt kører med andre ord efter den oprindelige plan.

Klar til arbejdet med hvidbog

Har I foretaget ændringer eller rettelser i VVMrapporten eller i projektet generelt siden de første borgermøder i februar 2021? Hvis ja, hvilke ændringer/fremskridt? Hvis nej, hvorfor ikke?

– VVM blev godkendt til offentlig høring den 18. december 2020 af Naalakkersuisut, og Greenland Minerals kan ikke foretage ændringer i dokumentet, så længe den offentlige høringsperiode er i gang. I henhold til lovgivningen skal der ved slutningen af høringsperioden udarbejdes en hvidbog, der skal beskrive alle de spørgsmål vedrørende VVM, der har været rejst under den offentlige høring sammen med selskabets svar på disse problemstillinger.

- Viser der sig spørgsmål, der stiller krav til ændringer i VVM, vil det være hensigtsmæssigt at dette overvejes, når svarene fra myndighederne inkluderes i hvidbogen. For os har det været mere effektivt at vente til høringsperioden var afsluttet, og alle kommentarer indhentet, før vi begyndte at foretage revisioner i VVM.

Du kan læse hele interviewet med John Mair i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER