Jakob og Minik tabte kampen om Fyn

I en totalt udsolgt hal i Gudme løb HC Fyn ind i det første nederlag i otte kampe. GOG var på dagen på hjemmebane det bedste af de to hold

Sungiusaasut siuttuat Jakob Larsen time-out iluaqutiginiaraluarpaa. Ass.: Knud Fl. Larsen
Tumerparpaarujussuallit aliikkusersuisunik akuttoqatigiissaarisuupput. Ass.: Knud Fl. Larsen
Der var helt udsolgt i Gudmehallerne under kampen om Fyn.
Minik Dahl Høegh i gulvet i kampen om Fyn. Alle midler blev taget i brug for at standse Minik Dahl Høegh.
Der var helt udsolgt i Gudmehallerne under kampen om Fyn. Minik Dahl Høegh i gulvet i kampen om Fyn. Alle midler blev taget i brug for at standse Minik Dahl Høegh. Sungiusaasut siuttuat Jakob Larsen time-out iluaqutiginiaraluarpaa. Ass.: Knud Fl. Larsen Tumerparpaarujussuallit aliikkusersuisunik akuttoqatigiissaarisuupput. Ass.: Knud Fl. Larsen Der var helt udsolgt i Gudmehallerne under kampen om Fyn. Minik Dahl Høegh i gulvet i kampen om Fyn. Alle midler blev taget i brug for at standse Minik Dahl Høegh. Sungiusaasut siuttuat Jakob Larsen time-out iluaqutiginiaraluarpaa. Ass.: Knud Fl. Larsen Tumerparpaarujussuallit aliikkusersuisunik akuttoqatigiissaarisuupput. Ass.: Knud Fl. Larsen

Landskampsstemning er et lidt forslidt ord, som bliver brugt i mange sammenhænge, men det var det,
der var. En god time før kampstart var mange af tilskuerne allerede på plads. Popmusikken drønede
ud af højtalerne og var der endelig en pause i larmen tog de medbragte trommer over.

Der var så sandelig dømt håndboldfest i en kamp, som af mange bl.a. Fyens Stiftstidende var blevet kaldt kampen om Fyn. Over
1800 tilskuere var på plads i den intime hal, da de to dommere fløjtede kampen igang.

Kampen om Fyn er store ord, men rigtigt er det, at dagens vinder ville indtage en fornem placering helt i
toppen af divisionen.

GOG begyndte kampen i et opskruet tempo. Kom hurtigt foran, og efter en føring på 5 - 4 gik det
rigtig stærkt. 10 - 6, 14 - 8, 19 - 10 og ved pausen en føring på syv mål 20 - 13. Cheftræner Jakob
Larsen forsøgte med alle de muligheder, han havde at få HC Fyn med tilbage i kampen. Gik selv på
banen for at stabilisere forsvaret. Det blev dog kun til ganske få minutter. En forstrækning i en lægmuskel,
som har forhindret Jakob Larsen i at træne hele ugen, fortsatte med at drille.

Såvel i angrebet som i forsvaret kæmpede Minik Dahl Høegh en heroisk kamp.

I anden halvleg kom HC Fyn lidt bedre med. Scorede de tre første mål i denne halvleg. Kom dog ikke tættere
på en fire mål ved stillingen 20-16. Herefter trak GOG igen fra og via stillingerne 25 - 20, 28 - 23, 31 - 15
vandt de kampen 35 - 29.

Bortset fra ganske få pauser på bænken spillede Minik Dahl Høegh hele kampen. Ni flotte mål blev det til. Fine
indspil til stregen blev det også til selv om GOG forsvaret med næsten alle midler forsøgte at dæmme op
for Miniks farlige skud.

Jakob Larsen havde drømt om en sejr på hans gamle hjemmebane, men sådan skulle det ikke gå.

-Der er en utrolig forskel på at spille hjemme og ude, når der er så mange tilskuere, som der er i dag. Mange
af vores unge spillere kommer aldrig rigtig i gang, presset fra tilskuerne bliver for stort, og når så mange
dommerkendelser ikke går vores vej, bliver det svært. Mest ærgerligt er det dog, at en skade stopper min egen
indsats, siger Jakob Larsen efter kampen.

Powered by Labrador CMS