Jakob Larsen i spil som ny landstræner i Danmark

Danmarks dårlige placering ved de netop overståede verdensmesterskaber i Japan koster nu den danske landstræner Klavs Bruun Jørgensen jobbet.

Jakob Larsen er blandt kandidaterne som ny dansk landstræner for kvindelandsholdet i håndbold

Det danske kvindelandshold i håndbold skal have ny landstræner.

Klavs Bruun Jørgensen og det danske håndboldforbund er således blevet enige om at afslutte samarbejdet. Nu er spekulationerne allerede i gang, om hvem der skal efterfølge Klavs Bruun Jørgensen.

TV2 og håndbold Danmark spekulerer naturligvis i, hvem der skal være Danmarks nye landstræner. På TV2s hjemmeside har TV2 lavet en afstemning, om hvem man håber, bliver den næste landstræner.

Her fremgår den grønlandske håndboldtræner Jakob Larsen blandt kandidaterne som ny landstræner. Han er i øjeblikket cheftræner for det danske klubhold Nykøbing Falster Håndbold.

TV2s andre kandidater er Helle Thomsen, Jesper Jensen, Kim Rasmussen, Jan Pytlick og Claus Mogensen.

Du kan følge med afstemningen på dette link, hvor du også kan være med til at bestemme, hvem den næste landstræner skal være.

Powered by Labrador CMS