se billeder

Jakob Larsen førte GOG til endnu en sejr

Fredag aften gik det ud over Århus Håndbold, og GOG holder fast i toppen af Håndboldligaen

Jakob Larsen følger spændt udviklingen på banen.
Akutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem Århus Håndbolds kompakte forsvar.
GOGs team på bænken: Assistenttræner Johnny Hvid Sunesen, holdleder og målmandstræner Bent Møller og cheftræner Jakob Larsen.
Akutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem Århus Håndbolds kompakte forsvar. Knud Fl. LarsenGOGs team på bænken: Assistenttræner Johnny Hvid Sunesen, holdleder og målmandstræner Bent Møller og cheftræner Jakob Larsen. Knud Fl. LarsenJakob Larsen følger spændt udviklingen på banen. Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem Århus Håndbolds kompakte forsvar. Knud Fl. LarsenGOGs team på bænken: Assistenttræner Johnny Hvid Sunesen, holdleder og målmandstræner Bent Møller og cheftræner Jakob Larsen. Knud Fl. LarsenJakob Larsen følger spændt udviklingen på banen. Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann kæmper sig igennem Århus Håndbolds kompakte forsvar. Knud Fl. Larsen

Århus Håndbold kom med tre flotte sejre i bagagen senest over Skjern Håndbold og havde så småt regnet med, at de skulle have revanche for efterårets nederlag til fynboerne hjemme i Århus. Sådan kom det dog langtfra til at gå.

De gaver, som GOG her lige før jul delte ud, var ikke til Århus Håndbold, men til de 1300 trofaste og medlevende tilskuere i GOG Arena og ikke mindst til de mange, der fulgte kampen på TV. Gaverne bestod i et flot og underholdende spil med mange spektakulære aktioner i begge ender af banen.

Fra start til slut førte GOG. Ved pausen med hele syv mål 17-10. Formstærke Århus Håndbold blev i den grad løbet over ende. Århusianernes cheftræner Erik Veje Rasmussen forsøgte alt for at vende kampen. Selv om GOG tillod sig den flothed at brænde tre straffekast var de gulblusede ikke til at ryste. Århus Håndbold fik i midten af 2. halvleg hentet et par mål af GOGs store forspring, men tættere på end 25-20 kom holdet ikke og med fornemme fløjafslutninger, sikkert og effektivt stregspil, forsvarsspil som havde styr på Århus Håndbolds normalt meget farlige afsluttere og ikke mindst med en igen sikker sidste skanse Kevin Møller i målet kunne GOG gå fra banen med en sikker 32-26 sejr.

GOGs helt store oplevelse fra Snorri Gudjonsson. Islændingen med 214 landskampe styrede sikkert GOGs angrebsspil og kronede en en rigtig flot kamp med otte mål.

Akutaaneq Kreutzmann var igen eneste grønlandske spiller på GOGs holdkort. Minik Dahl Høegh er stadig udenfor med en hælskade. De seneste meldinger går på, at Minik Dahl Høegh først bliver klar til at spille i midten af januar.

Jakob Larsen glad for sejren
Ikke overraskende var Jakob Larsen meget tilfreds med sit holds præstation, da Sermitsiaq.AG efter kampen spurgte, hvorfor det gik, som gjorde:

- Alle drengene kæmper hvert eneste sekund og når så spillet kører, som det gjorde det i dag og alle byder ind med, hvad de kan, er vi et svært hold at spille imod. Vi har en bred trup og er godt besat på alle pladser. Jeg synes også, at vi får lagt en taktik, som holder. Blandt andet får vi neutraliseret Århus Håndbolds normalt farligste målscorer Rune Ohm, som kun laver et regulært mål. Rune Ohm er altså topscorer i Håndboldligaen.
- Og så har vi et utroligt publikum. I perioder bærer de os frem og det er klart, at det er med til at løfte spillet, når så mange mennesker er med os i samtlige 60 minutter og i lange perioder står op og klapper.

Succes kan være farlig
GOGs succes og flotte spil er selvfølgelig blevet bemærket. Til hver eneste kamp er der agenter, sportschefer og trænere fra andre og økonomisk stærkere klubber, som holder et vågent øje med de talentfulde GOG spillere.
GOG ligger efter sejren over Århus Håndbold som nummer tre i Håndboldligaen og spiller igen 2. juledag, hvor Ribe-Esbjerg kommer på besøg.

Powered by Labrador CMS