Jagten på e-ordet
Nationalmuseet i København har det seneste år – efter Eskimo Is-debatten - finkæmmet sin grønlandske udstilling og luget kraftigt ud i ordet eskimo, fortæller direktør Rane Willerslev.
Balladen om e-ordet tog sin begyndelse for godt et år siden, skriver avisen AG.
Midt i sommervarmen kundgjorde danske Hansen Is, at vaniljeisen med fede vaniljekorn og tyk mørk chokolade ikke længere skulle hedde Eskimo Is.
Isvirksomheden havde fundet ud af, at ordet eskimo var gammeldags, slet ikke comme il faut og i nogles øjne direkte fornærmende. En vældig debat blussede op i medier både i Grønland og Danmark. Politikere og menigmand var oppe i det røde felt – for og imod Eskimo Is.
Ingen lagde mærke til, at Hansen Is døbte chokoladeisen Kongo (fordi isfabrikanten havde fundet sin chokolade i Månebjergene i Congo på grænsen til Uganda).
Men det er en helt anden sag. Indtil videre har der – så vidt vides - ikke været klager fra det afrikanske kontinent.
Nationalmuseet i København blev også spurgt i Kristeligt Dagblad, om museet havde overvejelser om at luge ud i det forkætrede ord.
For eksempel stod der på museets hjemmeside i præsentationen af den arktiske udstilling »Eskimoer og Grønland«, som stort set har været uændret siden 1992: »Eskimoerne var afhængige af naturens magter og kræfter, og for fangeren var det derfor af stor betydning af opretholde gode relationer til fangstdyrenes sjæle.«
Eskimo og is
Direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet i København, forsikrer, at museet har haft gang i rettepennen. Og i en større udlugning af ordet eskimo i det forløbne år.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: