Jagerfly skaber uro i Kangerlussuaq

Mindst fem militære fly har siden i går været i Kangerlussuq for at tanke brændstof. Forsvarsministeriet oplyser, at flyene er amerikanske.

har delt billedet af militærfly i Kangerlussuaq som er delt flere hundrede gange på Facebook. Helene Janussen

Et opslag på Facebook med billede af fem amerikanske jagerfly er blevet delt 222 gange og kommenteret af over 50 personer i skrivende stund.

Sermitsiaq.AG har, efter billedet blev delt, forsøgt at finde ud af, hvor flyene stammer fra og, hvad de laver i Kangerlussuaq.

Ifølge det danske forsvarsministerie er det amerikanske fly, som har fået en diplomatisk tilladelse, der er i Kangerlussuaq og tanke op på vej videre til en øvelse.

Ingen opskalering for Grønland i Ukraine-konflikten

Formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), har forståelse for befolkningens bekymring, men maner til ro.

- Jeg har stor forståelse for at flyene kan skabe utryghed. Men situationen er den lige nu, at vi ikke er i fare for at blive draget ind i krigen. Vi er med i konflikten på denmåde at vi bakker op om de økonomiske sanktioner, ikke militært, siger Múte B. Egede til Sermitsiaq.AG.

Han understreger at naalakkersuisut følger situationen i Ukraine tæt, og at det er vigtigt at skabe ro og tryghed omkring Grønlands involvering.

- Så snart vi fandt ud af, at der var bekymringer blandt folk, har vi undersøgt tingene med vores allierede og kan bekræfte at flyene er amerikanske og på vej til øvelse, siger Múte B. Egede.

Det er ikke usædvanligt at amerikanske fly eller det danske forsvar lægger vejen forbi Kangaerlussuaq. Ifølge en rapport fra Naalakkersuisut fra 2018 sa havde det Danske Flyvevåben 255 operationer (landing eller start) i Kangerlussuaq Lufthavn mens US Airforce havde 278 operationer.

Powered by Labrador CMS