Annonce
Ivalu er nomineret til en Oscar
Ivalu, som er instrueret af Pipaluk K. Jørgensen og danske Anders Walter, er nomineret til en Oscar.
"Ivalu", der er instrueret af Pipaluk K. Jørgensen, er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Kortfilm, oplyser Oscar-akademiet tirsdag.
Annonce
Foruden Pipaluk K. Jørgensen er filmen, som foregår i en bygd, instrueret af danske Anders Walter.
Kortfilmen handler om pigen Pipaluk og hendes søgen efter sin storesøster Ivalu, som har været udsat for et overgreb. I 2020 fik den grafiske novelle 'Ivalu' Skriverprisen, som uddeles af Børne- og undervisningsministeriets i Danmark.
Anders Walter fik i 2014 en Oscar for kortfilmen "Helium".
Oscaruddeling finder sted i Hollywood, Los Angeles, 12. marts i år.
Nyheden blev modtaget med glæde hos instruktør Pipaluk K. Jørgensen og venner.