Iværksætterpriser til turistaktører

Grønlandsbankens Erhvervsfond uddelte iværksætterpris onsdag.

s Erhvervsfond har netop uddelt iværksætterpris 2020 til to turistaktører Grønlandsbanken

Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi og Jesper Øraker fra Greenland Escape er prismodtagerne af iværksætterpris fra Grønlandsbankens Erhvervsfond.

Det skriver Grønlandsbanken i en pressemeddelelse.

Nytækning og innovation

- Iværksætterprisen 2020 går til Anders Lykke Laursen og Jesper Øraker, på baggrund af deres nytænkning og innovation indenfor turismen, siger formanden for fonden, Kristian Lennert.

Anders Lykke Laursen tildeles Erhvervsfondens Iværksætterpris 2020, fordi han som iværksætter har formået at skabe en bred vifte af oplevelser med Greenland Water Taxi.

Jesper Øraker tildeles peisen, fordi han som iværksætter har formået med et nyt produkt at kræse om turisterne og har skabt skræddersyede løsninger til turisterne med Greenland Escape. Greenland Escape fungerer, som et kontaktpunkt for turister lige fra krydstogtskibe til VIP-kunder, der ønsker en unik service-oplevelse.

Fortjener anerkendelse

- Jesper og Anders har formået at skabe nye tilbud til turisterne og øge samarbejdet mellem forskellige turistaktører til fælles udbytte, hvor de forskellige tilbud og kompetencer udnyttes til en helhedsoplevelse for turisten. Det synes vi i Grønlandsbankens Erhvervsfond er en bedrift, der udvikler lokalturismen, giver inspiration til andre og fortjener anerkendelse, begrunder Kristian Lennert for kåringen.

Med tildelingen af prisen følger en pengegave på 25.000 kroner med halvdelen til hver modtager.

Powered by Labrador CMS