Messe

Iværksættere på eksportfremstød

I næste uge arrangerer Det Grønlandske Hus i Århus iværksættermesse, der har til formål at skabe netværk og potentielle eksportmuligheder for de mindre grønlandske virksomheder.

er en af de iværksættere, der deltager på messen i Århus 6.-7. september. Han sælger grønlandsk tang, som ses her på tørresnoren. Maki Seaweed

Øl, hudplejeprodukter, te, bær og tang er blot et udpluk af produkter, som iværksættere i Grønland arbejder på at eksportere. Men for at kunne eksportere kræver det et godt netværk og måske også nogle gode råd til forretningsudvikling fra mere erfarne virksomheder.

Grønlandsk erhvervsmesse

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det er nogle af tankerne bag den grønlandske erhvervsmesse, der foregår i Århus 6.-7. september arrangeret af Det Grønlandske Hus i Århus.

Udover de 20 virksomheder, der er repræsenteret på en stand ved messen, er arrangementet åbent for alle interesserede. Ifølge erhvervsansvarlig for messen, Anders Günzel-Jensen, forventes der at komme i omegnen af 100 besøgende på messen.

– Med arrangementet vil vi gerne skabe et forum uden for Grønland, hvor iværksættere kan mødes og skabe netværk med mere etablerede selskaber eller med hinanden. Vi håber på, at der i løbet af de to dage er nogle virksomheder, der lærer hinanden bedre at kende forretningsmæssigt og måske indleder et samarbejde om eksport til Danmark eller andre lande. Vi håber også, at det i løbet af de to dages messe bliver tydeligt for de besøgende, at Grønland har et interessant erhvervsliv og nogle iværksættere, der vil og kan noget, siger Anders Günzel-Jensen.

Dialog og sparring
En af de etablerede virksomheder, der deltager på messen er Royal Greenland, der blandt andet skal stå for en workshop om Cooporate Entrepreneurship. Et begreb der dækker over udvikling og ledelse i omskiftelige markeder drevet af nye teknologier og forretningsmodeller. En udfordring, som både store virksomheder og iværksættere møder på deres vej til kunderne.

Læs hele artiklen og få digital adgang til avisen Sermitsiaq via linket herunder:

Powered by Labrador CMS