Qeqqata Kommunia

Iværksætter tiltag som følge af seksuelle krænkelser i bygd

Der vil blive holdt borgermøde i Atammik tirsdag, hvor der vil være høring om, hvad borgerne ønsker, og hvilket tiltag der skal iværksættes

Der vil blive holdt borgermøde i Atammik tirsdag, hvor der vil være høring om, hvad borgerne ønsker, og hvilket tiltag der skal iværksættes
Offentliggjort

Som følge af konstatering af forholdet i 2000, hvor flere af Atammiks børn og unge har været udsat for seksuelle krænkelser, tog den daværende Maniitsoq Kommune til Atammik for at holde borgermøder.

Dengang blev der ydet hjælpeforanstaltninger for børn og unge op til 18 år, ligesom der kom folk fra Selvstyret for at yde krisehjælp med senere opfølgning.

Læs: Krænkede børn er mærket for livet

Har ikke været opføgning
Der blev tillige afholdt psykologsamtaler, og en psykolog, der er ansat i Maniitsoq Kommune, har i 2008 afholdt et tre ugers behandlingsforløb for de krænkede.

Men ifølge medarbejder i Atammik har der ikke været opfølgning på de berørte unge, som var fyldt 18 år, samt de unge, der ikke indrømmede forholdet i 2000.

- Denne gruppe unge er dem, der i dag er traumatiseret og har brug for hjælp. Dengang kunne de ikke reagere på grund af chok, men nogle er i dag begyndt at lette deres hjerter, skriver Qeqqata Kommunia.

Læs: Nej til overgreb mod børn og unge

Borgermøde
Den 24. februar har der været et tværfagligt udvalgsmøde i Atammik, hvor udvalget besluttede, at der skal holdes borgermøde den 7. marts, altså i dag, tirsdag.

- Formålet med borgermødet er, en høring om, hvad borgerne ønsker, og hvilket tiltag der skal iværksættes. Kommunalbygdemedlemmer ønsker at yde økonomiske støtte til disse iværksættelser, fremhæver Qeqqata Kommunia.

I den nærmeste fremtid, vil der yderligere komme folk fra skolen i Maniitsoq til skolen i Atammik, for at sætte fokus på samarbejdet mellem personalet på skolen i Atammik, skoleelever samt forældre.

Læs: Ny rådgivning for voksne der er blevet misbrugt som børn

Vil indlede samarbejde
Familiecenteret i Maniitsoq, forebyggelseskonsulent og medarbejdere fra Afdeling for Børn og Unge er i gang med forberedelser til, hvilke tiltag der skal iværksættes fremover.

- Qeqqata Kommunias direktion har henvendt sig til Selvstyret med anmodning om, at mødes for at indlede et samarbejde, og hjælp til, at der kommer et rejsehold til Atammik med det formål, at behandle senfølger af seksuelt overgreb. Dette har været et tilbud til hele landet, lyder det fra Qeqqata Kommunia.

Læs: Børnetalsmand efterlyser nytænkning så overgreb bliver anmeldt

Powered by Labrador CMS