Gå til hovedindhold

Ittoqqortoormiit genoptager påskefest

Skak, cirkuskunst, musik og billedkunst er i årets program, når påskefesten skydes i gang i Ittoqqortoormiit efter to års pause.

Skakklubben Hrókurinn genoptager påskefesten i Ittoqqortoormiit efter to års pause. Borgere i Ittoqqortoormiit får mulighed for at prøve kræfter med skak, cirkuskunst, musik og billedkunst, når påskefesten afholdes i byen efter to års pause.

Det oplyser skakklubben Hrókurinn i en pressemeddelelse.

Hrókurinn har holdt påskefest siden 2007 frem til 2019. På grund af Covid-19 og de afledte restriktioner har det ikke været muligt for skakklubben at arrangere påskefesten i 2020 og 2021.

- Hovedformålet med Påskefesten er at skabe glædestunder for børn og unge samt alle Ittoqqortoormiits beboere. Skakklubben Hrókurinn kom først til Ittoqqortoormiit for 15 år siden og nu antages byen for at være en slags højborg i skak i Grønland. Byen er også den by der får oftest besøg af isbjørne, skriver Hrafn Jökulsson, der er koordinator for påskefesten.

Besøg fra Island

Deltagere fra Island er Axel Diego cirkuskunstner, Linus Orri Cederborg musiker, skakspiller og cirkuskunstner og den amerikanske Sage Sovereign en meget kendt cirkuskunstner. 

Påskefesten varer fra den 11. april til 20. april og programmet står på masseskak, Ittoqqortoormiits mesterskaber i skak, cirkusskole, kunstværksted og koncert.

Påskefesten er sponsoreret af Kommuneqarfik Sermersooq, Norlandair, Air Greenland, Tusass og flere islandske aktører samt Fulltingi i Island og grønlandske velgørende organisationer.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER