Italiensk tv sendte live fra Tasiilaq i flere uger

Den italienske tv kanal "Rai Tre" har i hver uge over to måneder haft live-interview med hotelejer Robert Peroni fra Tasiilaq.

Robert Peroni Robert Peroni Robert Peroni Robert Peroni Robert Peroni Robert Peroni

Nysgerrige italienere har i to månder haft mulighed for at blive klogere på alt fra Grønlandsk politik, landets håndtering af Covid-19, råstoffer og mineraler, folkets hverdag, isbjørne i Tasiilaq til kultur og natur.

Det er den italienske kanal "Rai Tre" der har sat fokus på Tasiilaq gennem samtaler med hotelejer Robert Peroni.

Ifølge Robert Peroni har over en million seere fulgt med hver torsdag, når udsendelsen "Che Succede" (hvad sker der) er blevet sendt i prime time om aftenen, med den kendte tv-vært Geppi Cucciari på skærmen.

Fornøjelse

- Det har været en fornøjelse at medvirke og have chancen for at præsentere vores enestående verden med det smilende og venlige folk her i Grønland, fortæller Robert Peroni.

Robert Peroni driver til daglig “Utiili Aappalaartoq” Det røde hotal i Tasiilaq. Han har i over 40 år haft tilknytning til Grønland, hvor han drevet det røde hotel i 23 år.

For Robert Peroni har det været en overvældende succes og fra første program gik live har der været ekstra opmærksomhed

- I løbet af en time havde jeg allerede over 2500 beskeder fra folk, der havde set udsendelsen, fortæller Robert Peroni, der er rigtig glad for at kunne vise Grønland positivt frem i verden.

Powered by Labrador CMS