Islandsk flyselskab i stor fyringsrunde

Det islandske discount-flyselskab Wow Air har netop fyret 111 medarbejdere og vil desuden næsten halvere sin flyflåde.

Det islandske lavprisflyselskab WOW air kæmper i disse dage og uger for at overleve en særdeles alvorlig likviditetsklemme, skriver flymagasinet check-in.dk.

Mens selskabet venter på, at den amerikanske kapitalfond Indigo Partners skal tage endelig beslutning om en eventuel investering i selskabet, har det være nødvendigt at skære ned på personale og flyflåde, skriver online-magasinet.

Torsdag blev 111 ansatte afskediget, så der er godt 1.000 medarbejdere tilbage. Desuden vil man reducere flyflåden fra 20 til 11 fly. Netop nu har selskabet forhnadlinger med leasingselskaber om at tage imod deres fly.

Powered by Labrador CMS