Gå til hovedindhold

Islands statsminister i coronakarantæne

Statsminister Katrin Jakobsdottir er i karantæne og venter på testresultat efter smitte på sønnens skole.

Den islandske statsminister, Katrin Jakobsdottir, har mandag meddelt på Facebook, at hun går i karantæne.

Det sker, efter at der er konstateret coronavirus på hendes yngste søns skole. Det skriver nyhedsbureauet dpa. 

Statsministeren oplyser på Facebook, at hun bliver hjemme og venter på testresultater. Dermed følger hun myndighedernes anbefalinger. 

Det forklarer også hendes manglende tilstedeværelse ved et møde i parlamentet mandag.

Merkel også ramt

Søndag røg Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i karantæne, efter at hun havde været i kontakt med en læge smittet med coronavirus.

Island har registreret over 580 tilfælde af coronavirus i landet. Heriblandt er et medlem af Piratpartiet og en medarbejder tæt på miljøminister Gudmundur Ingi Gudbrandsson.

Miljøministeren har også valgt at gå i karantæne. Indtil videre er en person smittet med coronavirus død i landet. Det var en turist fra Australien.

Mandag er offentlige forsamlinger over 20 personer blevet forbudt i Island. Skoler for elever i alderen 6-15 år og børnehaver er fortsat åbne. Men det er ikke uden restriktioner. 

Der skal således være mindst to meter imellem alle de fremmødte.

Svømmehaller og fitnesskæder er blevet lukket.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER