Gå til hovedindhold

Islands-modellen koster kassen

Naalakkersuisoq Pele Broberg (N) ønsker Islands-modellen, men hvad går den islandske model ud på?

Det trak overskrifter verden over, da naalakkersuisoq for udenrigs anliggender Pele Broberg den 15. maj udtalte, at Grønland bør gøre som Island og overlade forsvaret til USA.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det skete i DR2-programmet Deadline i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark, Island og Grønland.

Demilitarisering

– Vi vil have en demilitarisering. Vi skal ikke have et militær. Vi vil gerne have Islands-modellen, når vi ser på, at Island også har en kystvagtfunktion, men siger, at det er USA, der kommer, når de mener, der skal udstationeres nogen, sagde Pele Broberg i DR2-programmet Deadline i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Danmark, Island og Grønland.

Men hvad er det egentlig, at Island gør? Og hvad går den islandske model ud på?

– Først og fremmest har Island sin egen kystvagt. Og så er man medlem af Nato, der i kraft af Nato-landenes musketér-ed garanterer for Islands sikkerhed, fortæller chefen for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet, major Henrik Gram Pedersen.

– Hvis vi som et tankeeksperiment ser bort fra udfordringer med juraen i form af Grundloven og traktater, kan det sikkert godt lade sig gøre, men det vil koste Grønland mange penge, og det vil tage tid alene at opbygge en grønlandsk kystvagt.

Et ti-årsprojekt

– En tommelfingerregel siger, at det tager ti år at opbygge en kapacitet, som vi kalder det – for eksempel en grønlandsk kystvagt. Det er ikke gjort med at købe et antal skibe.

– Der skal formuleres et mål for kapaciteten, der skal opbygges en organisation, og der skal uddannes personel – og især uddannelsen er et langvarigt projekt. Det er ikke umuligt, men der går lang tid, fra beslutningen tages, til kapaciteten er operativ.

Rent investeringsmæssigt vil der være store omkostninger. Dels har Grønland en betydelig længere kystlinje end Island, dels skal udgifterne fordeles på kun omkring 60.000 indbyggere mod Islands 350.000 indbyggere, så det er ikke muligt at lave en kalkule en til en ved at se på Island.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER