Island er trætte af respektløse turister

Med mere end 10 millioner billeder på Instagram er Island blevet et populært feriemål blandt turister. De ønsker at få det perfekte billede.

Køen her afspejler ganske godt, hvor stor en tilstrømning af turister som Island har fået.

Her i landet hører det ikke ligefrem til topnyhederne, at befolkningen i Island er ved at være grundigt træt af respektløse og uansvarlige turister som Alexander Tikhomirov.

Russeren har mere end 320.000 følgere på Instagram. Hver gang han deler billeder fra Island af unikke udsigter eller kvinder uden ret meget tøj på, får han masser af likes.

Kraftig kritik

Alexander Tikhomorov har fornylig fået kraftig kritik fra islændinge og russere for sin skødesløshed ved for at køre off-road, altså kørsel i bil uden for vejene. Og det er forbudt i Island.

I den koksgrå og sorte sårbare lavajord i området Mývatn i det nordøstlige island kørte hans bil fast i den bløde jord. Russeren poserede foran bilen og tog et billede.

På Instagram skrev han, at politiet havde givet ham en bøde på 5.000 amerikanske dollars eller omkring 33.000 danske kroner.

- Jeg har fået masser af problemer med politiet, biludlejningsfirmaet, og jeg har allerede betalt 5.000 dollar. Og de vil stadig have mere.

På Facebook er der kommet flere kanaler, hvor islændinge deler billeder af turisternes dårlige opførsel, skriver BBC. Billederne viser turister, der drikker, sidder på gletsjere og vandrer i sårbar natur.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS