Island Games: Guld og sølv under dagens kampe

Det blev til en guldmedalje og to sølvmedaljer da Grønland spillede finale i bordtennis hele tre gange i dag.

Grønland har høstet i alt otte medaljer under Island Gamesene i Gibraltar. - GIF / Christina Tønder Bell

Offentliggjort

I herredouble var det brødrene Aqqalu og Ivik Nielsen, der sikrede den første sølvmedalje.

Kaarliinannguaq Lundblad blev også nummer 2 i finalen i damesingle, og sikrede Grønland en sølvmedalje.

Guldmedaljen gik til Ivik Nielsen i herresingle, da han spillede mod Guernsey.

Otte medaljer

Dermed er det i alt otte medaljer, som Grønland kan tage med hjem fra Island Games 2019, der afvikles i Gibraltar.

Det er både badminton og bordtennisholdene, der har vundet medaljerne.

Medaljer fordelt:

  • 1 guldmedalje i badminton
  • 3 bronzemedaljer i badminton
  • 1 guldmedalje i bordtennis
  • 2 sølvmedaljer i bordtennis
  • 1 bronzemedalje i bordtennis

Grønlands Idrætsforbund skjuler ikke deres stolthed over atleternes resultater i år.

- Grønland klarer sig bedre indenfor bordtennis og badminton, end vi gjorde ved sidste Island Games, hvor vi opnåede 5 medaljer. I år er vi sikret 8 medaljer i disse idrætsgrene; en guldmedalje og tre bronzemedaljer i badminton samt en bronze, to sølv og en guldmedalje i bordtennis. Det vurderer vi fra Grønlands Idrætsforbund er et meget pænt resultat, skriver GIF på deres Facebookside.

Powered by Labrador CMS