Isbjørne undersøges ved Qeqertarsuaq

Bjørnene bliver bedøvet fra helikopter og forsynet med en radiosender, der afslører, hvordan de bevæger sig rundt i isen, oplyser instituttet.

Internationale selskaber er interesserede i at lede efter olie i havet vest for Qeqertarsuaq og Disko. Det er imidlertid et område, hvor man ved, at isbjørnene færdes om foråret. Isbjørne fra Baffin Bugt-bestanden, optræder om foråret i randen af drivisen langs den vestgrønlandske kyst for at finde føde.

Ved at følge isbjørne via satellitter vil Grønlands Naturinstitut finde ud af, hvor meget isbjørne optræder i de områder, hvor olieaktiviteten foregår. Undersøgelserne er led i en række studier, der skal danne baggrund for en vurdering af, hvordan naturen og dyrelivet kan blive påvirket af råstofaktiviteten i området.

Med basis i Grønlands Naturinstituts feltstation i Niaqornat i Uummannaq vil bjørnebiologer fra Grønlands Naturinstitut og Universitetet i Oslo flyve med en Air Greenland-helikopter ud i drivisen i Baffin Bugt og lede efter isbjørne.

Bjørnene skal bedøves og derefter forsynes med en radiosender, der via satellitter fortæller, hvor de befinder sig. Otte voksne hunner bliver forsynet med et radiohalsbånd, mens 10 voksne hanner og mindre dyr hver får en lille radio i øret. Desuden forsynes alle dyr med øremærker og et tatoveret nummer på in-dersiden af læben, så de kan genkendes, hvis de fanges senere i Grønland eller Canada.

Bjørne, der er mærket i Grønland har et ”D” foran nummeret, mens dem der er mærket i Canada har et ”X” foran.

For at forskerne kan genkende de mærkede dyr i april og derfor ikke fanger dem to gange, bliver der malet et stort nummer på rumpen af hver bjørn.

Bedøvelsesmidlet forsvinder ud af isbjørnens krop kort tid efter, at den er vågnet op fra bedøvelsen. Det frarådes alligevel at man spiser kødet fra en mærket isbjørn i de første 45 dage efter, at den er blevet bedøvet.